Gulvvarme er danskernes foretrukne metode til opvarmning af boligen

gulvvarme 2

I forhold til mange andre lande er Danmark et forholdsvis koldt land. Selvom temperaturerne godt kan snige sig op på en del varmegrader i sommermånederne, må vi danskere indrømme at vintrene som oftest er kolde og bitre. Dette skyldes primært at Danmark ligger i et klimabælte med tempereret klima, som er kendetegnet ved milde somre og forholdsvis kolde vintre. Når vi bor i et sådant klima er det vigtigt at vi kan opvarme vores boliger effektivt, så vi undgår at fryse og blive syge. I dag findes der mange måder hvorpå man kan opvarme en bolig, hvoraf de to mest anvendte metoder er radiatorer og gulvvarme.

Radiatorer blev især anvendt før i tiden, da de på det tidspunkt var den mest optimale i forbindelse med opvarmning af boliger. I dag bruges radiatorer stadig i nogen grad landet over, men i de danske nybyggerier er det ikke længere radiatorerne der er den mest anvendte varmekilde. I stedet er mange begyndt at installere gulvvarme i huset. Dette skyldes blandt andet at radiatorer har flere ulemper som til tider kan være irriterende. Vælger man at installere gulvvarme i stedet for radiatorer, slipper man for mange af radiatorernes uheldige bivirkninger.

 

Fordelene ved gulvarme

Som nævnt har det at installere gulvvarme i stedet for radiatorer en del fordele. Radiatorer kræver en del plads, og kan ofte komme i vejen for indretningen af de rum de er placeret i. En radiator skal altid stå op ad en væg, og placeringen af skabe, kommoder og andre møbler kan herved gøres besværligt. Gulvvarme kan i princippet installeres i alle husets værelser og rum, men som oftest nøjes man med at installere gulvarme i enkelte rum. De typiske rum som folk vælger at udstyre med gulvvarme er blandt andet badeværelserne og køkkenet. Fordelen ved gulvvarme er at alle varmelegemer befinder sig under gulvet, og de kan altså ikke komme i vejen for boligens indretning og egetræsbord.

En anden stor fordel ved gulvvarme er også at de fordeler varmen jævnt i hele gulvet, og at der derfor ikke er nogle steder der er koldere end andre. Den jævne opvarmning af gulvet er desuden med til at minimere risikoen for at blive syg. Det er alment kendt at kolde fødder som resultat af et koldt gulv er med til at nedsætte blodgennemstrømningen, hvilket kan nedsætte immunforsvarets virkning da de celler der har til opgave at bekæmpe sygdomme har sværere ved at komme rundt i kroppen.

 

Gulvarme er afhængig af ordentlig isolering

Hvis man er interesseret i at installere gulvvarme i hele eller dele af sin bolig er det vigtigt at man har øje for om boligen er ordentligt isoleret. En god isolering af soklen og gulvet vil forårsage at al varmen produceret af varmelegemerne under gulvet vil blive overført til gulvet, hvilket naturligvis er hvad man ønsker. Er isoleringen dårlig er der dog risiko for at varmen fra varmelegemerne overføres til de underlæggende jordlag i stedet for til gulvet, og dette vil betyde at det vil kræve meget mere energi og være meget dyrere at opvarme gulvet.